Fjernelse af brystimplantater

Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Enkelte kan føle at de er et andet sted i deres liv nu. Andre synes ​at de er blevet ”for gamle” til brystimplantater. Det er en ret enkel operation at fjerne brystimplantater. Nogle kan få foretaget operationen i lokal ​bedøvelse, men fuld bedøvelse er også muligt.

Det er vigtigt at forberede sig på, at det er en stor forandring, når implantater fjernes.

I forbindelse med at fjerne brystimplantater kan der foretages et stort brystløft (ankerar) eller der kan foretages brystforstørrelse med eget fedt. ​Ved fjernelse af brystimplantater anvendes det samme ar, som blev brugt, da implantaterne blev lagt.

Såfremt der er kapseldannelse eller implantatet er ødelagt, skal operationen foretages i fuld bedøvelse.

Ved forundersøgelsen taler du med plastikkirurgen om dine ønsker, og du vil blive undersøgt, for at det kan afgøres, om operation kan tilbydes ​og om det skal foretages i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse.

Selve operationen varer ca. 30-60 min afhængigt af om det er et eller 2 implantater der skal fjernes.

Vi vil gerne se dig til kontrol 1 uge efter operationen, hvor trådene fjernes og evt 6 måneder efter operationen.

På klinikken anvender vi et brystbælte de første 2 uger efter operationen. Dermed reduceres risikoen for serom (væskeansamling) i det hulrum, ​hvor implantaterne lå. Såfremt der kommer væskeansamling i hulrummet, kan denne tømmes ved at føre en kanyle gennem huden og suge ​væsken ud. Det er normalt kun lidt smertefuldt. Der kan blive behov for flere tømninger, men det er dog sjældent.

Let motion kan startes efter 2 uger. Mere krævende sportsaktiviteter kan du først påbegynde efter 4 uger. Dagen efter operationen kan du ​brusebade.

Vi anbefaler at du undgår direkte sol på arret i 12 måneder efter operationen.

Pris fra 11.000 Kr.

Financering

Clinique One tilbyder finansiering til din ønskede operation.

Vi accepterer Mobilepay og kreditkortbetalinger direkte i klinikken.

Læs info og politik under betaling.

Vi har et samarbejde med Sundhed+, der tilbyder skræddersyede kreditløsninger, der passer til dine behov.

© Clinique One – 2024 | Handelsbetingelser | Yderligere patient info | Financering