Operation af læbeløft

Læbeløft foretages oftest ved for lang afstand mellem det læberøde og undersiden af næsen eller ved indtrykket af for smal synlig bræmme af det ​læberøde. Dermed kan det læberøde komme mere til syne og give et mere ungdommeligt udseende. Læberne bliver helt naturligt mindre ​fyldige med alderen i takt med, at huden mister sin elasticitet og spændstighed. Læberne kan med tiden også komme til at vende indad eller ​nedad.

Resultatet giver et løft af læben, men på sigt kan resultatet påvirkes af aldersforandringer, operationen kan gentages ved behov på sigt. Arrene ​sidder i overgangen mellem næsebor/næsefløje og overlæben.

Operationen foregår i lokal bedøvelse og du kommer hjem med det samme. Det er muligt at få noget beroligende til operationen og dette skal ​tages 1-2 timer inden operationen.

På operationsdagen må du ikke bære makeup eller creme.

Selve operationen varer ca. 1 time. Der fjernes en smule hud i området mellem næsebor og overlæbe og du vil blive syet med nogle fine tråde.

Under operationen er der anlagt lokalbedøvelse, som bevirker, at du har relativt få smerter de første par timer efter operationen. Efterhånden som ​effekten af lokalbedøvelsen aftager, bør du tage smertestillende medicin, så dine smerter holdes på et minimum. Kort efter operationen kan du ​tage hjem, men du må ikke selv køre bil umiddelbart efter operationen. Det er derfor en god ide, hvis du har arrangeret hjemtransport.

De første par døgn efter operationen skal du tage det roligt. Undgå aktiviteter, der kan øge blodtrykket og puls, da dette kan forårsage blødning ​og give flere blå mærker. Du må kun indtage køligt det første døgn for at reducere risikoen for blødning/blå mærker. Du skal sove højt med ​hovedet den første nat og undgå at bøje hovedet nedad.

Make-up må ikke bruges før dagen efter trådfjernelse.

Vi vil gerne se dig til kontrol 1 uge efter operationen, hvor trådene fjernes og igen 6 måneder efter operationen.

Pris fra 14.000 Kr.

Financering

Clinique One tilbyder finansiering til din ønskede operation.

Vi accepterer Mobilepay og kreditkortbetalinger direkte i klinikken.

Læs info og politik under betaling.

Vi har et samarbejde med Sundhed+, der tilbyder skræddersyede kreditløsninger, der passer til dine behov.

© Clinique One – 2024 | Handelsbetingelser | Yderligere patient info | Financering