Operation for overskydende hud på øvre øjenlåg

Overskud af hud på øvre øjenlåg er en af de hyppigste årsager til en plastikkirurgisk/ kosmetisk operation.

Årsagen er hos de fleste, at vævet med stigende alder mister noget af sin elasticitet. Dette betyder, at huden på øjenlågene bliver løs samtidigt ​med, at det underliggende fedt kan bule frem.

Operationen foregår i lokal bedøvelse og du kommer hjem med det samme. Det er muligt at få noget beroligende til operationen og dette skal ​tages 1-2 timer inden operationen.

Selve operationen varer ca. 1 time. Ved operationen fjernes den overskydende hud med underliggende muskel. Herefter vurderer ​plastikkirurgen, om der også skal fjernes fedt. Huden syes med en meget tynd nylontråd, og arret kommer til at være placeret i den naturlige fold ​på øvre øjenlåg, således at det på længere sigt stort set ikke kan ses.

Når operationen er afsluttet, får du køleelementer på sårene og kommer ud i venteområdet. Dette for at reducere blødning og blå mærker. ​Under operationen er der anlagt lokalbedøvelse som bevirker, at du har relativt få smerter de første par timer efter operationen. Efterhånden som ​effekten af lokalbedøvelsen aftager bør du tage smertestillende medicin, så dine smerter holdes på et minimum.

Kort efter operationen kan du tage hjem, men du må ikke selv køre bil umiddelbart efter operationen. Det er derfor en god ide, hvis du har ​arrangeret hjemtransport.

Financering

Clinique One tilbyder finansiering til din ønskede operation.

Vi accepterer Mobilepay og kreditkortbetalinger direkte i klinikken.

Læs info og politik under betaling.

Vi har et samarbejde med Sundhed+, der tilbyder skræddersyede kreditløsninger, der passer til dine behov.

© Clinique One – 2024 | Handelsbetingelser | Yderligere patient info | Financering